Fyld til chokolade/ vand ganache

Grund opskrift:
100 gram chokolade ( Jeg har brugt Callebaut chokolade ) ¾ dl vand.
Hæld chokoladen i en skål og kog vandet, hæld vandet over chokoladen lidt af gangen, rør godt så det bliver blandet og bliver en glat masse. ( når du har nået hertil så kan der tilsættes smage og pulvere mm, disse forslag har jeg skrevet længere nede).
Stil massen på køl når den er på ca. 30 grader røres det godt igennem og kan nu bruges til at fylde i dine chokolader, den skulle nu være blevet lidt mere fast end da den var varm.( er den stadig meget flydende kan man varme lidt op igen og tilsætte 10-20 chokolade knapper og røre godt rundt og afkøle igen).

Hvid chokolade/ lakrids ganache.( God til hvid eller lys chokolade),
Brug grundopskriften, når det er blandet godt sammen og blevet en glat masse, tilsættes 2 tsk lakridspulver og ½ tsk salmiakpulver, røres godt rundt i massen, brug eventuelt en stavblender for at fjerne eventuelle klumper fra lakrids pulveret.

Hvid chokolade/ pebermynte ganache.( God til mørk chokolade).
Igen brug grundopskriften, tilsæt 3-5 dr pebermynte olie alt efter hvor stærk man vil ha den ( den smager lidt kraftigere når den har trukket lidt, så vær varsom med for mange dråber, der kan altid tilsættes en eller 2 dråber når massen er blevet kold).


Cappuccino chokolade og bailey ganache.
( God til lys eller mørk chokolade)
Her skal du bruge Cappuccino chokolade og udskifte vandet med Bailey, dog skal Bailey ikke koges, men opvarm chokoladen og Bailey sammen til chokoladen er smeltet, røres god sammen, synes du den er blevet for tyk kan der tilsættes lidt mere Bailey eller et par tsk. fulde med kogende vand.

Jordbær chokolade ganache. ( God til mørk chokolade).
Brug Jordbær chokoladen og når vand og chokoladen er blandet godt sammen, kan der tilsættes en spiseske fuld jordbær marmelade (giver lidt friskhed til chokoladen).

Orange chokolade ganache ( god til lys eller mørk chokolade).
Her bruges orange chokoladen, man kan tilføje lidt orange marmelade, så bliver smagen lidt mindre syntetisk.

Gold chokolade/ saltkaramel. ( God til mørk chokolade).
Denne laver jeg på en lidt anden måde, jeg har en lille kasserolle, hvor jeg hælder mit chokolade i sammen med vand og tilsætter 2-3 spsk. fulde flydende glukose, varmer op og søger for at det ikke bliver for hurtigt varmt samtidig med at jeg hele tiden rører rundt, når alt er smeltet og rørt godt sammen tilsætter jeg 1-2 teske fulde havsalt og sætter på køl ( glukosen gør at massen bliver lidt mere sej i det og minder om karamel) man kan vælge også at tilsætte 5-10 dr karamelaroma hvis man vil have mere karamelsmag.

Hvid chokolade/ kokos. ( God til lys, mørk og Cappuccino).
Der laves en vandganache på hvid chokolade, når massen er rørt sammen tilsættes kokosmel ( jeg har brug 2-3 spsk. fulde).

Mørk og Orange chokolade ganache. ( God til orange eller mørk chokolade)
75 g mørk chokolade og 25 g orange chokolade, det giver den mørke chokolade ganache et lille tvist.

Gold chokolade/ brændte mandler. (God til Gold eller mørk chokolade).
Lav din ganache af Gold chokolade, blend nogle brændte mandler og bland 2-3 spsk. fulde i din ganache.

Hindbær/vanilje. (God til mørk chokolade)
Jeg har brugt en hvid chokolade til ganache, fik lavet en dobbelt portion og delt i 2.
Første del der blev tilsat 1 stor spsk. hindbær marmelade uden kærner, 5 dr hindbær aroma og lidt rød chokoladefarve.
Anden del der blev der tilsat vanilje korn fra ½ stang.
Fyldet blev lagt i lag, først hindbær, så en lille smule af hindbær marmeladen og til sidst vanilje ganachen.